Fritid

B &f

Fritid

Hos os danskere vokser ønsket om en spændende og aktiv fritid. Vi vil være sammen med familien og dyrke sjov sport, der tilfører os bedre kondition og velvære. Dette afspejler sig i vort fritidsområde i Nyland, hvor du bl.a. finder Dansk Vandrelaug og mange andre spændende udstillere med sports- og fritidsudstyr.

Mountainbike-bane

Heino Cykler og Rigspolitiets Idrætsforening præsenterer "Ledreborg Slot . XC 2012", som er et cross country mountainbike løb, som afholdes lørdag den 26. maj under vores store livstilsmesse.

Løbet afvikles over 90 minutter på en ca. 4 km lang rundstrækning. Alle kan være med, så længe du ejer en mountainbike, en hjelm og er over 10 år gammel. Vi råder dog til, at deltagerne har en vis erfaring og teknisk kunnen, da ruten indeholder passager, som stiller krav til rytternes færdigheder.

Tilmeldingen åbner i løbet vinteren, hold øje med denne side, som vi løbende opdaterer, når der er nyt at fortælle.

Da Ledreborg Slot er privat område, er det normalt ikke tilladt at cykle i terrænet. Så grib chancen og deltag den 26. maj 2012 arrangeret af Heino Cykler.

Danmarks Jægerforbund

Danmarks Jægerforbund er igen i år glade for, at deres jagtsti-koordinator Jens Klaus Jensen igen har påtaget sig opgaven med at lave en NATURSTI for børn og voksne.

Danmarks Jægerforbund har et stort info-telt og glæder sig til at møde de besøgende på udstillingen.

Til børnene er der en lille opmærksomhed, når de har været igennem naturstien.

 

Kontakt Presse